Du kopiere dokumentet som en gruppe af borgere har udarbejdet efter mødet i forsamlingshuset.
Du kan også vælge skrive høringssvar selv eller "plukke" det du finder vigtigst fra dokumentet.
Dokumentet findes nedenfor.
Du kan også hente dokumentet via knappen herunder.
Dernæst går du ind på Region Nordjyllands hjemmeside og følger vejledning og sender din bemærkning.
Hvis det hele er for vanskelig så gå ind med knappen nedenfor og skriv følgende:
"jeg [Navn] tilslutter mig Øster Uttrup borgergruppens Høringssvar til Råstofplanen 2024"
Høringssvar til Råstofplanen 2024
Indledning
Nærværende høringssvar repræsenterer de ca. 200 boliger i landsbyen Øster Uttrup og er på baggrund af de bekymringer, som mange beboere dagligt gennemlever i disse år.
I Øster Uttrup deler mange beboere bekymringer om, hvorvidt Råstoflovens formål om at tilgodese både “benyttelse og beskyttelse” reelt er udnyttelse på virksomhedens præmisser.
Borgerne i landsbyen har de senere år oplevet tiltagende gener, der bestemt hverken opleves som håndteret tilstrækkeligt eller reelt løst. Gener som ikke blot løses ved, at Portlands indvinding flytter - såfremt det nye graveområde godkendes.
Sundhed
1.1 Støv
Én af de primære bekymringer for landsbyens borgere er de sundhedsmæssige konsekvenser af støvgener - herunder både nedfalds- og svævestøv. Støv som ikke kun er afgrænset til kridt, men også andre typer støv. Støvpartikler som udover fra kridtgravning også stammer fra opstakkede jordvolde og afrømning af overjord på Portlands graveområder.
Oplevelsen af støvgener på matriklerne i Øster Uttrup (uanset hvilken type støv) har været tiltagende i takt med, at gravearbejdet har bevæget sig tættere på landsbyen.
Som borgere bliver vi dagligt påvirkede af både de synlige - og for os almindelige borgere dokumenterbare irritationsmomenter - såsom støvede biler, vinduer, vindueskarme, udendørsfaciliteter, havemøbler, planter mv. Hertil kommer i særdeleshed også bekymringen for evt. sundhedsskadelige effekter forbundet med det fine svævestøv fra Portlands indvindings-/graveområde, som indåndes og ender i vores lunger samt de hjemmedyrkede grøntsager, vi indtager.
Det opleves særdeles utrygt, at de af Regionen fremlagte konsekvenser af påvirkninger fra kridt og andet støv, er blevet offentligt udfordret af Tine Maling og Jakob Hjort Bønlykke, henholdsvis overlæge og cheflæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, samt Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. De er alle kompetente fagfolk, som har udtalt, at der er manglende dokumentation for, at støvet ikke er sundhedsskadeligt, og de har derved sat spørgsmålstegn ved den dokumentation, Regionen tidligere har præsenteret.
Der er bekymringer blandt byens beboere forbundet med at opholde sig ude, tørre tøj udendørs og sove med åbne vinduer, da støvet trænger ind i vores hjem og
lægger sig på diverse overflader – generelt overalt indendørs i vores hjem. Det er tydeligt at mærke, hvis man netop har rengjort en flade og kører sin hånd henover igen kort efter - så er den belagt med et ganske fint lag, næsten usynligt støv. Dette er i høj grad noget, der bekymrer især landsbyens børnefamilier som har små børn til at lege og sove udendørs. Husk at påvirkningen foregår døgnet rundt - året rundt.
Derudover er der blandt landsbyens beboere generel mistillid til Regionen baseret på den historik, der hører til “støvsagen”.
De eksisterende målinger i landsbyen vurderes af borgerne som primært rettet mod nedfaldsstøv og tager dermed ikke højde for de reelle sundhedsskadelige daglige påvirkninger beboerne i Øster Uttrup udsættes for som nabo til Portland. Desuden at Regionen, på trods af at målinger i 6 ud af 12 måneder viser, at Portland overskrider “genegrænsen” for nedfaldsstøv, ikke har reageret.
Mistilliden til Portland er ligeledes et resultat af historikken i “støvsagen”, hvor Portland gentagne gange siden 2018 har lovet at løse problemerne, uden at borgerne har oplevet mærkbare reelle resultater.
Som borger i Øster Uttrup, er det utrygt, at skadevirkningen - både på kort og på lang sigt – ikke synes undersøgt tilstrækkeligt. Der er en betydelig forskel i at noget “ikke er konstateret farligt” og til, at det “er konstateret ufarligt”. Det er borgernes opfattelse, at der ikke er fagligt belæg for at konstatere, at kridt er ufarligt. Her kan drages paralleller til sagerne fra Eternitten om sammenhæng mellem asbest og kræft.
1.2 Støj
Støj opleves som en væsentlig gene, som den eksisterende støjvold ikke afværger tilstrækkeligt. Flere beboere har igennem årene oplevet tiltagende støj i takt med, at gravearbejdet har nærmet sig landsbyen. Disse støjgener kommer i bølger og er ikke konstante, hvilket meget sandsynligt hænger sammen med, at indvindingsmaskinerne ikke er stationære, men i konstant bevægelse. Støjgener har stået på i mange år, ikke bare i Øster Uttrup, men i alle byområderne omkring Portlands indvinding og fabrik.
Støjen er – os beboere bekendt - aldrig blevet målt i selve landsbyen. Beboerne er heller ikke bekendte med, at der skulle være lavet målinger af lavfrekvent støj. Portland har tilbage i 2019 oplyst, at der ikke var krav om måling af lavfrekvent støj, hvilket opleves særdeles utrygt, da flere sundhedsmæssige påvirkninger netop er påvist i sammenhæng med lavfrekvent støj fra eksempelvis vindmøller, motorveje mv.
Derfor er der aktuelt også stor bekymring for, hvordan støjgener vil påvirke beboerne i Øster Uttrup, hvis det nye graveområde godkendes – dette set i lyset af, at støj tilsyneladende ikke er målt i selve byen, samt at de nuværende gener ikke er forsøgt afværget eller ikke har kunne afværges.
I miljøvurderingen for udvidelsen af graveområdet nævnes, at "støjkravet bør afspejle, at det foreslåede område grænser op til en kolonihaveforening med status som fritidsboliger". Dette er efter vores opfattelse en forvrængning af virkeligheden. Her mener landsbyens borgere, at støjkravet også bør afspejle, at det foreslåede område rent faktisk grænser op til et helårsbeboelsesområde, hvor beboerne bor 24/7, 365 dage om året.
1.3 Utryghed
Generelt leder generne og historikken mellem Øster Uttrup, Portland og Regionen til flere typer af utryghed blandt landsbyens beboere, herunder nævnes:
Miljøpåvirkninger
I miljøvurderingen for udvidelsen af graveområdet konkluderes det, at samtlige miljøparametre vil blive væsentligt eller moderat negativt påvirkede. Dette giver anledning til utryghed, hvis ikke der laves en mere fyldestgørende VVM-redegørelse, inden en potentiel indvindingstilladelse kan gives, hvor det klargøres hvilke særlige afværgeforanstaltninger og vilkår, der skal gælde. Desuden vurderer landsbyens borgere, at miljøvurderingen er mangelfuld, da parametre såsom støv og trafikale påvirkninger ikke er inkluderet.
Trafik
Lokalsamfundets nuværende gunstige adgang til det rekreative område i Aalborg Øst “Hesteskoen” afskæres, såfremt det nye graveområde godkendes. Mange interessenter såsom familier, skoler og andre institutioner i hele Aalborg Øst benytter flittigt "Hesteskoen”, og området nyder således stor popularitet for en bred vifte af borgere. Mange tilgår området på cykel, løbehjul, med barnevogn/klapvogn eller gåben og må derfor betegnes som såkaldte “bløde trafikanter”. Gives tilladelsen uden forudgående krav om at sikre adgang til “Hesteskoen” via Vejrholm, vil disse bløde trafikanter, skulle ud på ikke blot en større omvej, men tilmed veje som – grundet lukningen af Vejrholm – vil blive ekstra belastede af tunge trafikanter. Overvejen er bestemt ikke bygget til at håndtere øget trafik, bløde trafikanter samt tung transport på en og samme tid. Overvejen er slet ikke dimensioneret til ekstra belastning og tung trafik, såfremt Vejrholm lukkes.
Derudover er de trafikale påvirkninger ved udvidelsen af graveområdet ikke belyst i miljøvurderingen, hvilket synes en væsentlig miljøparameter at undersøge for landsbyens beboere. Vejrholm er i dag belastet af en relativ høj grad af tung trafik, og det er derfor meget relevant at vurdere, hvilke kumulative effekter, der kan opstå ved udvidelsen af graveområdet, og hvordan disse evt. vil kunne afværges.
Planer for Portlands produktion og tidsplaner
Som beboer i Øster Uttrup kan det undre, at de konkrete aftaler (fra eksempelvis lokalplanen fra 1992) om reetablering af udtømte graveomåder endnu ikke er påbegyndt. Det er nyligt offentlig kendt, at træer/skov kan opsuge langt mere CO2 end hidtil antaget, men også at det tager årevis, før træer er vokset store, så dette tiltag kunne med stor fordel være påbegyndt allerede nu og vil måske endda til dels afhjælpe andre af de gener, Portland forårsager for beboerne i Øster Uttrup.
Det kan ligeledes undre, at der endnu ikke er forelagt konkrete planer for, hvad reetableringen består i, hvor og hvornår den påbegyndes samt hvem, og hvorledes der sikres tilstrækkelige økonomiske midler til reetablering både nu og på sigt.
For borgerne i Øster Uttrup er der ikke sket seriøs eller reel borgerinddragelse i Helhedsplanen på trods af, at dette fremgår af Portlands nuværende gravetilladelse (etapevis reetablering). Der er ej heller sket borgerinddragelse i forhold til de tidsplaner, der må foreligge for gravearbejdets etaper.
Dette efterlader borgerne i Øster Uttrup med mange ubesvarede spørgsmål:
